Om Fairtextiles.dk
Fairtextiles.dk er en onlinevirksomhed, der gennem handel med tekstiler ønsker at understøtte bæredygtig tekstilproduktion, sikre gode arbejdspladser og bidrage til bedre levevilkår blandt tekstilproducenter og -medarbejdere.
Vi forhandler håndlavede, unikke tekstilprodukter, der er lavet af naturlige råmaterialer. Og vi forhandler produkter, der er fremstillet på sunde og sikre arbejdspladser, hvor medarbejderne har kontraktlige arbejdsrelationer, muligheder for jobtræning og en fair betaling.
I vores webshop forhandler vi et udvalg af produkter fra den etiopiske tekstilvirksomhed Sabahar. Sabahar er den første i rækken af forhåbentligt mange tekstilproducenter verden over, som Fairtextiles.dk har etableret et samarbejde med. I webshoppen og ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev kan du følge med i det aktuelle varesortiment og læse mere om vores produkter og samarbejdspartnere.